<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Pårørende – Tema aften

Hjerteforeningen Kolding

… inviterer til en aften om at være pårørende.

Hjerteforeningen Kolding har i samarbejde med de øvrige patientforeninger i Kolding kommune og Sundhedscenteret i Kolding, arrangeret en aften for deres medlemmer og pårørende med foredraget ”Gør en forskel og pas på dig selv” af psykoterapeut Lizl Rand 28.01.2020 kl. 17.00 i Sundhedscenter Kolding.

Foredraget tager udgangspunkt i Lizl Rands bog: “Tæt på krise og sygdom – kunsten at gøre en forskel”. Uanset om man er født med sygdom og handicap eller pludselig har fået konstateret en kronisk eller livstruende sygdom eller har været udsat for en ulykke, så kræver det noget af de pårørende. Oftest er der stor fokus på den syge eller den handicappede, fordi vedkommende er i behandling, hurtigere bliver træt eller skal hjælpes med store eller små opgaver. Den pårørende får derfor pålagt flere opgaver. Og mens der spørges til patienten eller den handicappedes tilstand glemmer man ofte den pårørende. Det kan være udfordrende at være pårørende. Hvilken rolle har man i den nye situation? Og hvordan fastholder man at være mor, far, børn, kæreste eller ven samtidig med, at man måske føler man bør påtage sig nogle plejeopgaver? Både den raske og den ramte kan opleve sorg, tab, stress, depression og skyldfølelse.

Det vil foreningerne i Kolding gerne stille fokus på, gennem dette første fælles projekt. Udover foredraget med Lizl Rand vil det være muligt at høre om Sundhedscenter Kolding og de enkelte patientforeningers tilbud. Ikke medlemmer er også velkomne.

Tilmelding via Kolding kommunes hjemmeside. www.kolding.dk/patientforeninger efter først til mølle.

Sandwich kan købes ved forudbestilling.

Følgende foreninger står bag: Hjerteforeningen, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen, Diabetesforeningen, Scleroseforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kolding Selvhjælp, Parkinsonsforeningen, Hjerneskadeforeningen

Sted: Sundhedscenter Kolding, sygehusvej 6, 6000 Kolding

Dato: 28. Januar 2020

Tidspunkt: dørene åbnes kl. 16.30

17.00 Velkomst

17.05 “Hvad er en pårørende-guide” ved Helle Fønssbak.

17.10 “Gør en forskel og pas på dig selv” foredrag af psykoterapeut Lizl Rand om de pårørendes rolle.

17.55 Pause – Mød de forskellige patientforeninger i Kolding.

18.25 Spørgsmål til Lizl Rand

19.25 Tak for i dag

 

ALLE er velkomne!

********* Der er begrænset antal billetter, hvorfor vi anbefaler at i sikre jer en billet hurtigst muligt *********

Vi glæder os til at tage imod jer!

Praktiske oplysninger

Sted
Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding.
Lokale: Multisalen
Datoer
Tirsdag 28. januar 2020 kl. 16:30 - 19:30
Priser
ALLE er velkommen
0 kr.
Kontaktperson
Sundhedscenter Kolding